Tirsdag - anden del

SANTA CROCE

Efter besøget i Santa Maria Novella gik vi ad Arno-floden mod Santa Croce. Alle kom til at gå for langt, men vi fandt alle vej til sidst og endte i solskin foran den imponerende marmorfront. Mens vi gik rundt i kirken tænkte vi på vores AT-forløb i religion, hvor vi havde hørt om tiggermunkordenen ”Franciskanerne”. Denne orden var kendt for at gå brune eller grå minimalistiske dragter, hvor de oftest havde et reb bundet om livet. Denne form for beklædning bar de, fordi de ville symbolisere deres fattige status helt ned til tøjet, men også fordi franciskanerne havde naturen i fokus, og disse farver var meget afdæmpede og naturlige.

Motivationen til at leve i fattigdom blev begrundet ved, at man forsøgte at efterligne Jesu liv i samme fattigdom. Kærlighed og medlidenhed blev sat i centrum, mens debatten om, hvorvidt man også burde opgive retten til at eje ejendom, splittede franciskanerne i to.

Tiggermunkene, der sluttede sig til ordenen, var ofte rigmandssønner. Det blev set som en ære at være munk, og derfor kunne forældre ofte sende deres sønner til ordenen.

Frans af Assisi spillede en enorm rolle for franciskaner-ordenen. Han var oprindeligt en rig købmandssøn, der ikke ville være præst, men myten fortæller, at mens han sidder og beder til Jesus, så svarer selv samme gudssøn ham. Han fortæller fra korset, at Frans af Assisi skal gå ud og omvende folket. Frans tager først ud og køber en masse rigdomme til kirken, men da han tager det med til en præst, han har mødt på sin vej, fortæller præsten ham, at han ikke vil tage i mod alle rigdommene. Frans af Assisi beslutter at blive hos præsten, og senere drager Frans bort og stifter ordenen. Han havde fået et kald fra Jesus, og efter dette mener han, at alle skal søge og have frelse.

Franciskanerne opstillede Frans af Assisi som et ideal, på et niveau der næsten mindede om Kristus, og det blev diskuteret, hvorvidt det var blasfemi, når de hyldede ham i så høj grad. Af andre ordener blev franciskanerne også kaldt kættere for netop denne idealisering og tilbedelse af Frans.

I forbindelse med AT-forløbet arbejdede vi med et maleri/en fresko fra Santa Croce.

Her kiggede vi på en fresko af Giotto, der hænger i Bardi-kapellet i kirken. Billedet forestiller Frans af Assisi, der med glorie om hovedet, igen er ophævet over de andre personer på billedet. Handlingen, der udspiller sig, er, at Frans lige har smidt sine klæder, og dermed givet afkald på de materielle goder. Da vi analyserede billedet kom vi frem til, at det nok var hans far, der stod og forsøgte at dække for ham. Han ser magtfuld og forvirret ud, og dette passer overens med historien om Frans, der pludselig får et kald af Jesus og stifter en munkeordenen. Tilskuerne ser også forvirrede til, mens Frans af Assisi vender blikket og hænderne mod himlen.

På freskoen ser vi også, at man har forsøgt sig med perspektiv. Bygningen i øverste del af billedet er enkel og virker ubetydelig, og måske blot været kunstnerens forsøg på at bruge et nyt værktøj i form af perspektivet.