Mandag tog vi på Museo Galileo. Et sandt mekka for den fysikinteresserede, da museet huser en stor samling af spændende og sjældne objekter fra den naturvidenskabelige verden. På første etage mødte vi endnu engang det velkendte Medici-navn. De havde i stor stil samlet på værdifulde og antikke genstande, og vi betragtede både et tidligt Europakort, optiske illusioner og mystiske objekter man stadig i dag ikke kunne regne meningen ud med. Olivier var for nogle en gratis guide rundt i mellem de enorme globusser og utroligt små vinkelmålere.
Museo Galileo skiftede navn fra Institute and Museum of the History of Science i 2010. Og netop manden som museet er blevet opkaldt efter, Galileo Galilei, har en gruppe arbejdet med under AT-forløbet i fysik. Galileo kalder man ofte den naturvidenskabelige metodes fader, da han var den første, der begyndte at at eksperimentere og udføre forsøg for at verificere teoriernes rigtighed.
I AT blev der kigget på et faldrendeforsøg, hvor gruppen ved hjælp af en kopi af den oprindelige faldrende, der står på Museo Galileo, kom frem til samme konklusion som Galilei gjorde. Gruppen snakkede om, at det var imponerende, hvordan Galilei havde målt tiden i forsøget vha. vand, puls og små klokker, der var bundet til faldrenden. For selvom gruppen nu havde moderne teknologi i form af stopur til rådighed, krævede forsøget meget koncentration, og mange målinger for at få præcise resultater. De endte dog med samme to faldlove, som Galilei opstillede: Faldstrækningen er proportionel med kvadratet på tiden.Andre hold arbejdede med måne- og solformørkelser, astrologi, astronomi og soluret, og værktøjer til at arbejde med alle disse emner blev også set på museet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar