torsdag den 21. marts 2013

Mandag - tredje del



PALAZZO PITTI og GIARDINI DI BOBOLI. 


Palazzo Pitti set udefra.
Dette palads var oprindeligt bygget til Luca Pitti, paladset blev dog opkøbt af Medici familien i 1549, fordi Cosimo den førstes kone den spanske Eleonora de Toledo ønskede et større palads en det tidligere Palazzo Medici, hvor Richardi-familien senere flyttede ind.  








Palazzo Pitti er udefra set en overvældende stor bygning. Bygningen er symmetrisk og har de karakteristiske rundebuer over alle vinduer og døre, som man så i ungrenæssancen.

Bag denne store bygning ligger der en mindst lige så overvældende barokhave kaldet
Giardini di Boboli




På dette billede har vi næsten frit udsyn helt op til det bagerste punkt af haven. På trods af den lidt skæve vinkel er det tydeligt at man hele vejen igennem har forsøgt sig med at skabe symmetri, ligevægt og balance.



Dette billede viser den samme hovedlinje i haven dog med retning imod Palazzo Pitti. Fra alle havens høje punkter er der frit udsyn over den smukke by Firenze nu engang er. Foruden en flotudsigt er der springvand og masser af statuer. Haven er et fint eksempel på en Barokhave.



I vores gruppe var vi især imponerede over denne skulptur med Neptun i midten af springvandet, som befinder sig i midteraksen af haven.

Denne fascination har nok også noget med den fine fugl, som sidder på bagenden af skulpturen at gøre. Eftersom at den havde en evne til at strække halsen utrolig lang, hvilket den også gjorde meget  ivrigt. 






Et andet interessant sted i haven var ved Medici grotten, som igen er meget symmetrisk ligesom resten af haven. Derforuden har grotten renæssance træk ved at, skulpturerne er stillet i udhulinger med rundebuer i toppen og der er søjler i åbningen indtil grotten.
Indeni minder grotten mest af alt om en drypstenshule med falmede vægmalerier. Også indeni hulen finder man skulpturer. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar