torsdag den 21. marts 2013

Lørdag



Domkirken

Det var lørdag og efter en LANG rejse var vi ved målet, Firenze. Klokken var 14.30 og efter en hurtig indlogering skulle vi mødes udenfor hvorefter vi i samlet flok gik mod den første af turens attraktioner, den smukke og berømte domkirke Cattedrale di Santa Maria del Flore.

Cattedrale di Santa Maria del Fiore er domkirken i Firenze, og den vigtigste kirke i Firenze. Domkirkens enorme kuppel er meget iøjnefaldende og kan ses fra lang afstand. Det enorme klokketårn ligger som en særskilt bygning men dog helt tæt opad selve domkirken. Kirken blev designet og påbegyndt af Arnolfo di Cambio i 1296. Domkirken blev færdigbygget af Filippo Brunelleschi, som byggede den enorme kuppel. Byggeriet af domkirken startede i 1296 i gotisk stil, og afsluttet strukturelt i 1436 hvor kirken blev indviet.

Som nævnt er stilen for domkirken og tårnet gotisk. Domkirkens facade er belagt med marmorpaneler i forskellige nuancer af grøn og pink som igen er omkranset af hvidt marmor. Kirkens er udsmykket med enorme buer, som er typisk gotisk stil. Man brugte denne form for udsmykning for at få bygningen til at syne større.

Inde i domkirken, ser vi igen de store høje buer, her fornemmer man hensigten med de enorme buer, kirkerummet virkede helt enormt stort. Hensigten med buerne var desuden at man skulle se op og på den måde føre en op mod gud og det guddommelige. Kirken er især kendt for sin 44 mosaikvinduer, som både var formet som cirkler og som buer. Mosaikvinduerne er fra det 14. og 15. århundrede. Vinduerne i gangene og i tværskibet skildre helgener fra det Gamle og Det Nye Testamente, mens de cirkulære vinduer i tromlen af kuplen eller over indgangen skildre Kristus og Maria. Inde i kirken er gulvet belagt med det flotteste skinnende marmor, i forskellige mønstre.

Søndag - første del




Palazzo Medici-riccardi

Søndag – anden dag i Firenze – skulle vi mødes i hotellets lounge til fælles morgenmad klokken 9, hvilket var lidt hårdere for nogen end andre, da de fleste var i byen lørdag, men ikke alle kunne holde helt styr på deres alkoholindtag – og det lader vi bare ligge dér. Under morgenmaden forklarede og tildelte Inge Marie instrukser om dagens program, hvor Olivier forsøgte at indskyde et par kommentarer, hvilket ikke rigtigt lykkedes for ham (Dette viste sig at være en gentagende tendens i løbet af turen, og man kunne ikke andet end at føle en smule medlidenhed med den stakkels mand). Vi skulle mødes ved Palazzo Medici-Riccardi klokken 9:50, hvor vi fik tildelt indgangsbilletter og derefter blev inddelt i to grupper, for at vi ikke skulle være for mange og for klemte i et par af de mindre rum, som vi skulle ind og se.

Palazzo Medici-Riccardi blev bygget imellem 1445 og 1460 til Cosimo de Medici, og det siges, at paladset symboliserer Medici-familiens formue og storhed, hvilket dog bedst kan ses indefra. Det skyldes, at Cosimo de Medici ikke synes, at det var en god idé at fremprovokere misundelse fra andre. (Oprindeligt hed det bare Palazzo Medici, men det blev overtaget af Riccardi-familien i 1659, som lavede et par forandringer og byggede til.) Derfor fik Palazzo Medici en mere simpel yderside, men det skal man ikke lade sig snyde af. Arkitekturen og kunstværkerne indenfor er nemlig helt fantastiske. Det er tydeligt at se, at det hele er lavet i Renæssancen med symmetrien, buerne og de fremragende kundskaber, som kunstnerne har haft. Når man går rundt i Palazzo Medici-Riccardi kan man sagtens se og føle hvilken storhed, Medici-familien har været i besiddelse af.

Efter en ret spændende tur rundt i Palazzo Medici-Riccardi fik vi lov at iagttage byen på egen hånd og skaffe frokost, inden vi senere skulle mødes ved Uffizi’erne.

Søndag - anden del



Palazzo degli Uffizzi

Palazzo degli Ufizzi oversat til dansk betyder det noget i retning af kontorpalads, hvilket også var måden bygningen blev brugt på under Cosimo 1 regeringstid. Cosimo var storhertug af Toscana og havde derfor behov for steder at regere området fra, derfor er Palazzo degli Ufizzi forbundet med Rådhuset kaldet Palazzo Vecchio og fra Palazzo degli Ufizzi er der en sikret gang kaldet Vasari-korridoren, som Cosimo benyttede for at undgå attentatforsøg på vej tilbage til sit regentpalads Palazzo Pitti.

Dette er en af mange forskellige udformninger af Medici slægtens våbenskjold, som hænger i alle deres paladser, men som også er at se overalt i byen. Det karakteristiske ved skjoldet, som går igen hver gang er 6 kugler i midten, der er forskellige teorier om hvad disse forestiller, men intet vides med sikkerhed. Gængse bud på kuglerne symbolik er at det kunne være piller, eftersom det italienske ord for læge er Medici. Et andet godt bud kunne være at det skulle forestille mønter, eftersom de første Medicier var bankfolk. Der findes dog flere bud end disse.



Idag benyttes uffizzierne som et museum hvilket huser en meget stor del af Medici slægtens kunstværker. På museet hænger der utallige berømte værker fra renæssancen bland andet Nascita di Venere på dansk kendt som Venus fødsel, Primavera oversat til dansk som Forår, Doni Tondo på dansk, Den hellige familie. Her er det muligt at se værker af blandt andre Leonardo da Vinci, Michelangelo, Sandro Botechelli og Raphael. 

I dansk forløbet om Firenze har vi i gruppen analyseret et af disse kunstværker. Vi valgte maleriet Doni Tondo - Den hellige familie.




Dette billede er lavet af Michelangelo.
Det forestiller Jesus barnet, Jomfru Maria og Josef, de er sat i forgrunden i en lukket komposition - de har kun øjne for hinanden ingen andre. Samt i en stabil trekantskomposition, som skaber ro og en fornemmelse af tætte familiære bånd.
Jomfru Maria er skildret i blåt hvilket hun ofte er, som symbol på guddommelighed. I baggrunden er der en slags pool, som blev brugt til dåbsakter, da man ikke må møde Gud, som et urent menneske. Derfor findes der blandt andet også dåbskapeller opstødende til de egentlige kirker rundt omkring. Forsvindingspunktet, som blev opdaget i renæssancen er cirka bag Jomfru Marias hoved.

Mandag - første del

MUSEO GALILEO
Mandag tog vi på Museo Galileo. Et sandt mekka for den fysikinteresserede, da museet huser en stor samling af spændende og sjældne objekter fra den naturvidenskabelige verden. På første etage mødte vi endnu engang det velkendte Medici-navn. De havde i stor stil samlet på værdifulde og antikke genstande, og vi betragtede både et tidligt Europakort, optiske illusioner og mystiske objekter man stadig i dag ikke kunne regne meningen ud med. Olivier var for nogle en gratis guide rundt i mellem de enorme globusser og utroligt små vinkelmålere.

Museo Galileo skiftede navn fra Institute and Museum of the History of Science i 2010. Og netop manden som museet er blevet opkaldt efter, Galileo Galilei, har en gruppe arbejdet med under AT-forløbet i fysik. Galileo kalder man ofte den naturvidenskabelige metodes fader, da han var den første, der begyndte at at eksperimentere og udføre forsøg for at verificere teoriernes rigtighed.




I AT blev der kigget på et faldrendeforsøg, hvor gruppen ved hjælp af en kopi af den oprindelige faldrende, der står på Museo Galileo, kom frem til samme konklusion som Galilei gjorde. Gruppen snakkede om, at det var imponerende, hvordan Galilei havde målt tiden i forsøget vha. vand, puls og små klokker, der var bundet til faldrenden. For selvom gruppen nu havde moderne teknologi i form af stopur til rådighed, krævede forsøget meget koncentration, og mange målinger for at få præcise resultater. De endte dog med samme to faldlove, som Galilei opstillede: Faldstrækningen er proportionel med kvadratet på tiden.Andre hold arbejdede med måne- og solformørkelser, astrologi, astronomi og soluret, og værktøjer til at arbejde med alle disse emner blev også set på museet.


Mandag - anden del



PALAZZO VECCHIO
Palazzo Vecchio er en imponeret rustik bygning med et flot og elegant tårn. Bygning er meget repræsentativ. Man kan se at den stammer fra renæssance tiden, ved de vandrette ligner der er. Uden for Palazzo Vecchio bliver man mødt af statuen David, som er et kendt værk i Firenze og som er lavet af Michelangelo i 1501-04. Statuen blev opstillet foran Rådhuset for at symbolisere selvstændighed og kampen mod indre og ydre fjender.

Palazzo Vecchio er Firenzes rådhus og er opført i 1298-1322, formentligt af Arnolfo di Cambio. Paladset fik sit navn da Cosimo 1. flyttede hovedresidernsen til Palazzo Pitti i 1550.

Palazzo Vecchio blev overtaget af hertug Cosimo 1. Medici, som i 1540 flyttede sin residens dertil fra Palazzo Medici. Han lavede ombygning, indretning og fik lavet udsmykninger ved hjælp fra Giorgio Vasari, som blandt andet malede en lang række freskoer, blandt andet. i den store rådssal, Salone dei Cunquecento, som blev bygget til i 1495, som også sigende Leanardo da Vinci og Michelangelo skulle have udsmykket.

Inde i palazzo vecchio bliver man mødt at et fantastisk rum. En kæmpe sal med store malerier der har en historie om kamp og selvstændighed. Loftet er også dækket af malerier, hvor kantet er lavet af guld.
Den dag i dag fungerer Palazzo Vecchio stadigvæk som rådhus og tillige som museum



VASARI CORRIDOR  
I denne sammenhæng var der også vasari corridor. Vasari corridor er en tunnel der ligger oven på broen Ponte Vecchio. Desværre fik vi ikke mulighed for at opleve tunnelen, men vi gik på broen hvor tunnelen ligger oven på. Den forbinder Palazzo vecchio og palazzo Pitti. De blev bygget i 1564, af Giorgio Vasar. Idéen med tunnelen var at storhertugen kunne bevæge sig frit mellem sin bopæl og sin regerings palads, hvornår han ville og uden frygt for at der skulle ske ham noget, fordi han havde erstattet Republikken i Firenze.


Mandag - tredje del



PALAZZO PITTI og GIARDINI DI BOBOLI. 


Palazzo Pitti set udefra.
Dette palads var oprindeligt bygget til Luca Pitti, paladset blev dog opkøbt af Medici familien i 1549, fordi Cosimo den førstes kone den spanske Eleonora de Toledo ønskede et større palads en det tidligere Palazzo Medici, hvor Richardi-familien senere flyttede ind.  








Palazzo Pitti er udefra set en overvældende stor bygning. Bygningen er symmetrisk og har de karakteristiske rundebuer over alle vinduer og døre, som man så i ungrenæssancen.

Bag denne store bygning ligger der en mindst lige så overvældende barokhave kaldet
Giardini di Boboli




På dette billede har vi næsten frit udsyn helt op til det bagerste punkt af haven. På trods af den lidt skæve vinkel er det tydeligt at man hele vejen igennem har forsøgt sig med at skabe symmetri, ligevægt og balance.



Dette billede viser den samme hovedlinje i haven dog med retning imod Palazzo Pitti. Fra alle havens høje punkter er der frit udsyn over den smukke by Firenze nu engang er. Foruden en flotudsigt er der springvand og masser af statuer. Haven er et fint eksempel på en Barokhave.



I vores gruppe var vi især imponerede over denne skulptur med Neptun i midten af springvandet, som befinder sig i midteraksen af haven.

Denne fascination har nok også noget med den fine fugl, som sidder på bagenden af skulpturen at gøre. Eftersom at den havde en evne til at strække halsen utrolig lang, hvilket den også gjorde meget  ivrigt. 






Et andet interessant sted i haven var ved Medici grotten, som igen er meget symmetrisk ligesom resten af haven. Derforuden har grotten renæssance træk ved at, skulpturerne er stillet i udhulinger med rundebuer i toppen og der er søjler i åbningen indtil grotten.
Indeni minder grotten mest af alt om en drypstenshule med falmede vægmalerier. Også indeni hulen finder man skulpturer. 

Tirsdag - første del




SANTA MARIA NOVELLA

BIB BIB BIB , det var den irriterende lyd fra vækkeuret der vækkede os. Det var blevet tirsdag morgen, 4. Dag på turen. Efterhånden var vi godt brugte og vi lignede alle sammen zombier, da vi mødte op til morgenmaden. En del havde hovedpine, måske tømmermænd fra dagen før?

Inge Marie og Olivier ”plaprede” bare løs om dagens tur til Santa Maria Novella og Santa Croce, som senere viste sig at blive meget interessant.

Klokken 10.05: klassen skulle møde op foran kirken Santa Maria Novella

Udefra så kirken utrolig flot ud, facaden var beklædt med udsmykninger i lys marmor. En stor del af udsmykningen er buerne, som er gotisk stil. Man brugte udsmykningen med buer, for at få bygningen til at virke større. I midten på kirkens facade, var der et rundt vindue som var dekoreret med den dominikanske solemblem.

Santa Maria Novella blev bygget i omkring 1350, men har siden løbende fået mange tilføjelser.


Santa Maria Novella er dominikanernes kirke, og man siger om den dominikanske kirke, at den er emsig og spekulativ.

Den dominikanske kirke, Santa Maria Novella, vægtede lærdom og fornuft og ville omvende folk til den dominikanske kirke gennem netop lærdom og fornuft.

Aristoteles var filosof og forklarede sit verdensbillede ved hjælp af logik, årsag og virkning.

Den dominikanske kirke, så at Aristoteles verdensbillede passede fint sammen med biblens fortælling og den dominikanske tro.

De gejstlige ”dømte” de mennesker til kættere, som havde et andet verdensbillede altså tvivlede på Aristoteles verdensbillede og dermed også på den dominikanske kirke. De dømte kættere var ofte lærde mennesker som havde et andet verdensbillede. Desuden nægtede kætterne at betale penge til de gejstlige som jo var på en af de øverste trin i hierarkiet, lige efter paven.

Kætterne var selvsagt den dominikanske kirkes fjender, men egentlig betragtede de sig selv som rene.

Indvendigt ser kirken meget højere og længere ud end den i virkeligheden er. Dette synsbedrag får man på baggrund af kirkens centrale buer og måden de er dekoreret på.
Der er også dekoreret med mosaikvinduer rundt omkring i kirken, som stammer fra det 14- 15. Århundrede, og malerier rundt omkring på væggene, som f.eks. Skt. Thomas triumf.





Her tilføjer vi lige en kort billedanalyse, hvilket også var en del af vores AT-forløb. Som tidligere skrevet hedder fresko’en; ”Skt. Thomas’ triumf”, og det er malet mellem 1365 og 1367 af maleren Andrea Bonaiuto. Centralt i billedet er Thomas Aquinas (en dominikansk munk der ses som en slags profet, som er meget betydningsfuld indenfor dominikanerordenen) placeret på en trone imellem vigtige bibelske personer, hvilket også er med til at demonstrere hans betydning for den dominikanske munkeorden. Ved hans fødder ligger der kættere, hvilket symboliserer, at han har besejret dem – deraf navnet; ”Skt. Thomas’ triumf”. Dertil er nederste del af billedet opdelt i to sider med 14 personer i hver, som er teologer og filosofer, hvilket også er med til at fremvise, at Thomas Aquinas var meget klog på både teologi og filosofi.. En bemærkelsesværdig ting ved denne fresko er symmetrien og de mange linjer, der skaber en form for ro og harmoni – som komplimenterer det dominikanske karaktertræk om logik og fornuft.

Tirsdag - anden del



SANTA CROCE

Efter besøget i Santa Maria Novella gik vi ad Arno-floden mod Santa Croce. Alle kom til at gå for langt, men vi fandt alle vej til sidst og endte i solskin foran den imponerende marmorfront. Mens vi gik rundt i kirken tænkte vi på vores AT-forløb i religion, hvor vi havde hørt om tiggermunkordenen ”Franciskanerne”. Denne orden var kendt for at gå brune eller grå minimalistiske dragter, hvor de oftest havde et reb bundet om livet. Denne form for beklædning bar de, fordi de ville symbolisere deres fattige status helt ned til tøjet, men også fordi franciskanerne havde naturen i fokus, og disse farver var meget afdæmpede og naturlige.

Motivationen til at leve i fattigdom blev begrundet ved, at man forsøgte at efterligne Jesu liv i samme fattigdom. Kærlighed og medlidenhed blev sat i centrum, mens debatten om, hvorvidt man også burde opgive retten til at eje ejendom, splittede franciskanerne i to.

Tiggermunkene, der sluttede sig til ordenen, var ofte rigmandssønner. Det blev set som en ære at være munk, og derfor kunne forældre ofte sende deres sønner til ordenen.

Frans af Assisi spillede en enorm rolle for franciskaner-ordenen. Han var oprindeligt en rig købmandssøn, der ikke ville være præst, men myten fortæller, at mens han sidder og beder til Jesus, så svarer selv samme gudssøn ham. Han fortæller fra korset, at Frans af Assisi skal gå ud og omvende folket. Frans tager først ud og køber en masse rigdomme til kirken, men da han tager det med til en præst, han har mødt på sin vej, fortæller præsten ham, at han ikke vil tage i mod alle rigdommene. Frans af Assisi beslutter at blive hos præsten, og senere drager Frans bort og stifter ordenen. Han havde fået et kald fra Jesus, og efter dette mener han, at alle skal søge og have frelse.

Franciskanerne opstillede Frans af Assisi som et ideal, på et niveau der næsten mindede om Kristus, og det blev diskuteret, hvorvidt det var blasfemi, når de hyldede ham i så høj grad. Af andre ordener blev franciskanerne også kaldt kættere for netop denne idealisering og tilbedelse af Frans.

I forbindelse med AT-forløbet arbejdede vi med et maleri/en fresko fra Santa Croce.

Her kiggede vi på en fresko af Giotto, der hænger i Bardi-kapellet i kirken. Billedet forestiller Frans af Assisi, der med glorie om hovedet, igen er ophævet over de andre personer på billedet. Handlingen, der udspiller sig, er, at Frans lige har smidt sine klæder, og dermed givet afkald på de materielle goder. Da vi analyserede billedet kom vi frem til, at det nok var hans far, der stod og forsøgte at dække for ham. Han ser magtfuld og forvirret ud, og dette passer overens med historien om Frans, der pludselig får et kald af Jesus og stifter en munkeordenen. Tilskuerne ser også forvirrede til, mens Frans af Assisi vender blikket og hænderne mod himlen.

På freskoen ser vi også, at man har forsøgt sig med perspektiv. Bygningen i øverste del af billedet er enkel og virker ubetydelig, og måske blot været kunstnerens forsøg på at bruge et nyt værktøj i form af perspektivet.



Onsdag




MEDICI-KAPELLET

Sidste dag i det storslået Firenze, og vi skulle opleve den sidste ting på planen for hele ugen, nemlig Medici-kapellet.

Medici-kapellet er en del af den storslåede kirke, San Lorenzo. Kirken var den officielle kirke for Medici-slægten, der i deres storhedsperiode var private beboere i deres palads i Via Larga (nu kaldet Cavour), og denne bestod som gravkapel for slægten indtil dens udryddelse.

Giovanni de ‘Bicci de’ Medici, der døde i 1429, var den første i slægten, der ønskede at blive begravet i Brunelleschis lille sakristi. Han ønskede også, at hans kone skulle begraves samme sted.

Udefra set, er kapellet ikke så specielt. Efter indgang kommer man først ind i en krypt, hvor ca 50 medlemmer af Medicislægten ligger begravet. Krypten er designet af Bernardo Buontalenti. Efterfølgende kommer man ind op i mindekapellet, hvor de mest fremtrædende medlemmer af familien er begravet.

Allerede i 1568 havde Cosimo I fået forelagt et udkast til et familiekapel af Vasari. Dette forslag, som var i fin overensstemmelse med Michelangelos "nye sakristi", blev dog aldrig realiseret. Først i 1604 under storhertug Ferdinand I blev opførelsen af kapellet påbegyndt. Bygherre og arkitekt var Matteo Nigetti. Byggeriet, som svulmede vældigt op undervejs, kom til at strække sig over flere hundrede år. Fx blev kuplen først færdiggjort i 1826.